Find en vingård nær dig

Besøg en vingård, en producent eller et bryggeri

Rundt om i Danmark findes både vingårde med egen vinmark, producenter af frugtvin og cider samt mjødbryggerier. Der er mulighed for at besøge de fleste vingårde, producenter og bryggerier i Danmark og få et indblik i vinproduktionens forunderlige verden. Mange tilbyder rundvisninger og smagsprøver, både for individuelle gæster og grupper. Flere tilbyder også vinsmagningsarrangementer for grupper og vinklubber.

Gårdbutik, café, rundvisning og overnatning

Mange har en gårdbutik og en café, hvor det er muligt at få smagsprøver og købe dansk vin og andre lokale specialiteter. Flere har også Bed & Breakfast faciliteter, så det er muligt at overnatte på en vingård.

Brug søgefunktionerne nedenfor til at finde en vingård nær dig.

Stokkebye Vingård ligger i Bovense på Nordøstfyn. Økologiske mousserende vine, hvidvine og hedvine. Hoveddruerne er Pinot Noir og Solaris. I alt ca 17.000 vinstokke.

Vinen kan købes på webshoppen på www.bystokkebye.com eller i gårdbutikken i vineriet. For åbningstider se hjemmeside. Forespørgsler vedr. private vinsmagninger m. rundvisning bedes sendes til info@bystokkebye.com. Booking af plads til de åbne vinsmagninger sker på www.truestory.dk

Annisse Vingaard

Annisse Vingaard

Vi har dyrket vindruer og fremstillet vin siden 1999 i Nordsjælland nær Arresø. Vi har en lille gårdbutik og tilbyder vinarrangementer til grupper eller via Smartboks og Truestory. Vi har vundet flere priser gennem tiden.
Domain Aalsgaard

Domain Aalsgaard

main Aalsgaard var den første vingård i Danmark som fik myndighedernes tilladelse at sælge sin vin. Vinmarken Højbjerg ved Falkenbergvej er sydvendte skråninger i naturskønne, idylliske omgivelser. Her begyndte plantning af vinstokke allerede i 1998 og i alt er her omtrent 2000 vinstokke af 5 druesorter. Arbejdet i vinmarken er kun lidt mekaniseret. Beskæring, bladvægsarbejde og druehøst er altsammen med håndkraft. Kun sunde, modne druer kan give vin af kvalitet. Vineriet findes på Ålsgårde Stationsvej 13. Der produceres udelukkende tørre eller halvtørre hvide vine og druesorterne blandes normalt ikke.

Domaine Nyballe

Vi dyrker kun blå druer – uden pesticider – til smagfulde, kraftige rødvine med lav syre. Håndsorterede druer, ufiltrerede vine med lavt sulfit indhold, lagret 3–5 år. Den begrænsede produktion findes hos udvalgte restauranter, til vinsmagninger og i vores butik/webshop.
Drudgaard

Drudgaard

Vi arbejder med PIWI-druer, spontangæring og minimal intervention. Naturlige vine med energi, karakter og aftryk af sted.
Dyrehøj Vingaard

Dyrehøj Vingaard

Dyrehøj er Danmarks størst vingård, smukt beliggende på solrige Røsnæs ved Kalundborg. Her mødes den friske havbrise fra Kalundborg Fjord med den tørre, sandholdig og mineralrige jord som skaber et terroir der er skabt til at fremstille dansk vine af international klasse. Siden 2008 har Dyrehøj fremstillet dansk vin, og i dag producerer vingården omkring 50.000 flasker årligt. I 2022, vandt Dyrehøj Havfrueprisen fra de danske rejsejournalister, for at bidrage med noget helt særligt til turisme i Danmark. Journalisterne sagde “Her er der ægte vingårds-stemning”. Kvaliteten på Dyrehøj er høj, og vinene har vundet både guld- og sølvmedaljer ved anerkendte internationale konkurrencer.
Frederiksborg Vin

Frederiksborg Vin

Dyrket i fællesskab. Høstet med glæde. Nydt siden 2000 Frederiksborg Vin a.m.b.a. er en af Danmarks ældste kommercielle vingårde og et levende andelsselskab vest for Hillerød. Her dyrker omkring 130 frivillige vinbønder vin i fællesskab. Her mødes vinbønderne i marken, arbejder side om side i rækkerne med vinstokke og deler glæden ved at dyrke vin sammen. Som gæst kan du opleve vinmarken, høre historien om dansk vinproduktion og smage vinene fra egen mark i rolige omgivelser i det nordsjællandske landskab.
Frørup Vingård

Frørup Vingård

Hvis du er ude efter lokal økologisk produceret vin, er Frørup Vingård lige noget for dig. Vingården dyrkes med stor kærlighed til naturen og til vinen og ikke mindst til hinanden. Fra gårdbutikken sælges der økologiske, lækre og velsmagende vine. I gårdbutikken kan du ligeledes købe alt det udstyr, du har brug for til etablering af din egen vinmark og dit eget vineri. Kom og få en god snak og bliv inspireret til at blive vinbonde og lave din egen vin. Frørup Vingård arrangerer guidede ture i vinmarken med vinsmagning og eventuelt tapas for firmaer, foreninger samt private selskaber. Ring gerne for flere oplysninger.
Glentebjerg Vingård

Glentebjerg Vingård

Glentebjerg Vingård er en charmerende vingård omgivet af smuk natur. Her dyrkes druer med fokus på kvalitet og tilpasning til det danske klima, hvilket resulterer i et varieret udvalg af rødvin, rosé, hvidvin og mousserende vine (bobler). Besøgende kan gå en tur i vinmarkerne og få indblik i produktionen. Den afslappede stemning og lokale forankring gør vingården til et hyggeligt udflugtsmål for både vininteresserede og naturelskere.
Helnæs Vinmark ApS

Helnæs Vinmark

Træd ind i Helnæs Vinmarks verden af smagsfulde vine i hjertet af Helnæs, Danmark. Lad dig forføre af vores eksklusive udvalg!
Hideaway

Hideaway Vingård, Fejø

Nøgleordene er økologisk og regenerativ drift, håndarbejde og passion for smag. Vinene udtrykker den unikke jordbund og det næste middelhavsagtige klima der er på Fejø. Hideaway sigter efter stjernerne og leverer til Michelin restauranter og nichevinhandlere. Om du besøger Traktørstedet og nyder en dejlig frokost, går med på rundvisning i vingård, biodiversitetshave og vineri med vinsmagsprøver undervejs, eller om du slår dig ned for en nat i en af vores lækre vingårdshytter, er det dig, gæsten, som er i centrum!
Hjertebjerg Vingård

Hjertebjerg Vingård

Hjertebjerg Vingård er beliggende i landsbyen Hjertebjerg, der ligger mellem Stege og Møns klint. Vingården har 1500 vinstokke , der blev etableret i år 2000. I 2020 blev Uffe Winter Nielsen erhvervsavler . Møns placering i Østersøen giver særdeles gode vækstbetingelser for vindyrkning. Østersøens vand holder på ”varmen”. Derfor er nattefrost ikke problematisk i det tidlige forår , hvor knopperne skyder. Vinstokkene har nået en alder, hvor de er robuste og gode til at producere fyldige og aromatiske druer. Der er forskellige druesorter på vinmarken: Rondo, Regent, frühbrugunder, Mertzling, Salas Perle og Orion.
Højvang Vin

Højvang Vin

Vi er en lille vingård beliggende sydøst for Randers. Vi har 700 vinstokke, der dyrkes økologisk. Vi startede i 2007 og har siden fået bygget et vineri, hvor produktionen foregår. Vinen bliver bedømt på vinskue og sælges dels på bopælen og dels fra økologisk gårdbutik. Vi har 2 nyindrettede værelser med hver sit badeværelse. Toiletterne er med bidetfunktion. Der er kviste i både værelser og badeværelser med god udsigt til bla. vinmarken. Der er mulighed for at lave kaffe/the på værelset. Der kan bestilles morgenmad, som indtages i stuen.
Holmegaard Vin og Glamping

Holmegaard Vin og Glamping

Holmegaard Vin og Glamping er en lille, måske Danmarks mindste, familiedrevet vingård, hvor passionen for vin og natur går hånd i hånd. Vinstokkene blev plantet i 2010, men først i 2023 tog vi et stort skridt videre, da vi etablerede vores eget vineri og dermed begyndte at producere vin på stedet. Vi producerer ca. 300 liter rosé og 100 liter hvidvin. Samme år åbnede vi også for glamping, så gæster kan komme helt tæt på livet på vingården, følge arbejdet i marken og nyde roen og naturen omkring os i luksus bomuldstelte. Et hotelværelse i naturen.
Kelleris Vingaard

Kelleris Vingaard

Kelleris Vingaard ligger i Nordsjælland tæt på Øresundskysten og Louisiana museet i det smukke fredede område Kelleris-kilen. Vingården blev etableret i 2001 og ejes af Susanne og Søren Hartvig Jensen, som er nogle af pionererne indenfor dansk vin avl. Der er tilplantet et areal på 1,3 hektar med ca. 4200 stokke, hovedsagligt med sorterne Rondo og Solaris. Vingården har sit eget underjordiske vineri hvor alle processer i forbindelse med vinfremstillingen foregår. Det er med passion og fokus på kvalitet og traditionelt håndværk at vingårdens vine UTOPIA fremstilles. Kelleris vingård fremstillier hvidvin, mousserende vin, rødvin og hedvin. Det er muligt at besøge Kelleris Vingaard efter forudgående aftale. Se mere på vingårdens hjemmeside www.kellerisvingaard.dk
Kimesbjerggaard Vingaard

Kimesbjerggaard Vingaard

Vingården producerer dansk avlet rødvin,hvidvin,rosèvin,druebrændevin og Fynske Bobler. Besøg gerne gårdens vinbutik. Vi ligger ved Sinebjerg Strand,lige overfor Lyø.
Koruplund Vingård

Koruplund Vingård

Wow, kan køleskabet virkelig det”. Vi kiggede på hinanden, mens vores sanser blev vækket af smagsnoter, vi ikke havde oplevet før. ”Det kan vi gøre bedre under kontrollerede forhold” var startreplikken for vores spændende rejse mod Danmarks nok bedste mousserende vin, Perla Danica®. Kom og oplev eventyret om Koruplund Vingård og B&B, og lad smagsprøverne forkæle dine sanser. Du vil opleve ægte sydlandsk vingårdsstemning i vores Vinotek, du vil frydes over naturens skønhed, du vil kunne vågne frisk og veludhvilet fra vores B&B, og du vil kunne opleve smagen af dansk sommer i vores Perla Danica®.
Langelinie vin

Langelinie vin

Langelinie vin- en vifte af kvalitetsvine. Vingården ligger mellem Frederikssund og Hillerød. En lille vingård med 2500 vinstokke af sorterne Solaris, Souvignier Gris og Cabernet Cantor. Flere af vinene har vundet guld ved PIWI WINE AWARD INTERNATIONAL i Tyskland. Vinene sælges fra gårdbutikken. Der er 2 ferielejligheder på vingården.
Lyngby Winery

Lyngby Winery

På den 56. breddegrad i det nordjyske landskab dyrkes vin, hvor de færreste tror, det er muligt. Hos Lyngby Winery danner vinmarkens druer grundlaget for vores Cold Climate vine, suppleret af likører lavet på lokale bær og frugter. Her mødes natur, nysgerrighed og håndværk i en charmerende vingård, hvor gæster inviteres til at smage og opleve historien bag prisvindende vine skabt på naturens grænse.
Næsbydale Vingård

Næsbydale Vingård

Vingård og galleri med enestående beliggenhed nær Limfjorden. Smag vores præmierede rødvin og nyd udsigten fra vores tagterasse. Besøgende er velkomne efter aftale på mobil 20921662
Nårupskov Vingård

Nårupskov Vingård

Hvidvin og mousserende vin fra det fynske højland. Fokus på markarbejde uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning. Fokus på minimal intervenering i vinificeringen.
NiNo Vinmark

NiNo Vinmark

Med udsigt til himmel og hav og med hjælp fra naturens magi, avler vi de fineste druer, der kærtegnes af sol og vind til lyden af fuglenes sang. Hver eneste vinstok bliver passet med omhu fra vinter til høst, og kun de bedste druer finder vej til dit glas.

Nor & Fjord Winery

Et lille vineri i Munkebo, Fyn hvor målet er at lave de bedste frugtvine og mjød muligt!
Nygårdsminde Vingård

Nygårdsminde Vingård

Midt i det nordjyske landskab ved Brønderslev ligger Nygårdsminde Vingård – en økologisk producent, hvor dansk vin, lokale råvarer og det gode liv går hånd i hånd. Her kombineres rundvisninger i vinmarken og smagninger med yoga i panoramasal og parkgolf i naturskønne omgivelser. Nygårdsminde er et sanseligt stop på den danske vinrute – hvor gastroturisme, terroir og livskvalitet mødes i glasset og i landskabet.
OddeKystVineri

OddeKystVineri

Dansk vingård som producerer dansk vin mv. af meget høj kvalitet.
Ørby Vingaard

Ørby Vingaard

Ørby Vingård er en dansk vingård, der kombinerer passion for håndværk med respekt for naturen. Beliggende i naturskønne omgivelser dyrker vingården druer under kølige nordiske forhold, hvilket giver vinene en frisk syre og elegant karakter. Produktionen er præget af omhu fra mark til flaske, hvor bæredygtige principper og moderne vinifikation går hånd i hånd. Resultatet er vine med fine aromaer af grønne æbler, citrus og lette blomster noter, ofte med en sprød og mineralsk afslutning. Ørby Vingård repræsenterer den nye bølge af dansk vin, hvor kvalitet, innovation og lokal forankring skaber unikke smagsoplevelser for både nysgerrige og erfarne vinelskere.
Østergaard Vinmageri

Østergaard Vinmageri

Besøg Østergaard Vinmageri Østergaard Vinmageri producerer håndlavede specialvine på både druer og frugt. Druevinene fremstilles af druer fra egne vinmarker, hvor der især dyrkes sorter til elegante hvid- og rosévine. I udvalgte år laves også en intens rødvin på tørrede druer. Vineriet producerer desuden frugt-isvine på æbler og pærer – koncentrerede vine, der passer perfekt til desserter og oste. Besøg vores hyggelige gårdbutik eller book en rundvisning i vinmark og vineri med efterfølgende vinsmagning.
Præstø Vingård

Præstø Vingård

Tæt ved Præstø og Præstø Fjord, ligger Præstø Vingård, hvor der produceres bæredygtig dansk vin, rød,- hvid og rosevine. Der dyrkes med fokus på kvalitet, hvor naturen, jordbund og stedet, giver vinene en særlig karakter. Der er 4 ha jord som er tilplantet med 13.00 vinskokke, fordelt på: Røde sorter af Cantor, Rondo, Bolero, Cabernet Cortis, Reberger og Cbanet Noir. Hvide sorter af Solaris, Muskaris, Phønix samt lidt Orion og Clardis Blanc. Der er en årlig produktion af 10.000 flasker vin, Der forefindes butik med vores vine. Rundvisning, vinsmagning og tapas (på bestilling) , min. 4 personer max 70.
Ribehøj Vingaard

Ribehøj Vingaard

Dansk vingård beliggende på skråningerne ved Kongeådalen i det sydlige Jylland.
Samsø Vin Syndikat

Samsø Vin Syndikat

Syndikatet drives pt. af 12 lokale mænd i deres bedste alder. 1 hektar tilplantet med ca. 2800 stokke. 10 forskellige sorter i forskellige mængder. Fra primo maj til ultimo september er der hver lørdag fra 10:30 til 13:00 åben vinmark med smagning og salg af vin. Torsdage fra juli til september er der åbent fra 16:00 til 18:00. Rundvisninger for grupper kan bestilles.
Saxtrup Vingaard

Saxtrup Vingaard

Saxtrup Vingaard ligger ved Bjergby nord for Hjørring og er Danmarks nordligste kommercielle vingård. De sydvestvendte vinmarker, havets salte vinde og mange solskinstimer skaber gode betingelser for produktion af især mousserende vine. Vingården dyrkes 100 % økologisk med håndarbejde i marken og fokus på bæredygtighed. Der arbejdes med sorter som Solaris, Riesel, Hibernal, Johanniter, Muscaris, Souvignier Gris og Castel. Resultatet er elegante mousserende vine og friske hvidvine med tydeligt nordisk præg. Besøg og vinsmagninger arrangeres efter aftale.
Skærsøgaard Vin

Skærsøgaard Vin

Første autoriserede og mest præmierede vingård i kongeriget Danmark. EU’s nordligste og Danmarks eneste kvalitetsvins-område - DONS (BOB)
Snoremark cider- og mjødbryggeri

Snoremark cider- og mjødbryggeri

I er altid velkomne på gården Snoremark, hvor vi producerer økologisk cider fra vores plantage med klassiske engelske cidersorter og vores højt præmierede mjød baseret på lokale danske råvarer. Vi har løbende rundvisninger og smagninger, men I er også velkomne til at arrangere en privat rundvisning med smagning.
Sønderstrand Vin

Sønderstrand Vin

Sønderstrand Vin er en økologisk, familiedrevet vingård etableret i 2021. Vores vine fremstilles med minimal intervention – de spontangæres, flaskes uden filtrering og med minimal eller ingen tilsætning af sulfit. Vi har 5.600 vinstokke fordelt på 2 hektar og dyrker PIWI-sorterne Solaris, Souvignier Gris, Johanniter, Hibernal og Muscaris. Sorterne er nøje udvalgt, fordi de kan dyrkes med et minimalt behov for sprøjtning og dermed understøtter en mere bæredygtig praksis i marken. Vores ambition er at udfolde druernes fulde potentiale og bidrage til at etablere en ny bæredygtig vintradition, der på kvalitet kan måle sig med den traditionelle vinverden. Vi arrangerer guidede ture og smagninger på vingården efter aftale.

STUB Vingaard

Karen og Carl driver STUB Vingaard på Røsnæs ved Kalundborg Fjord. På den højeste bakketop knejser det mere end 100 år gamle vandtårn, der er indrettet som vinbar og butik, hvor gæster kan købe STUB vin og nyde den i terrænet sammen med den smukke udsigt. Man kan også købe vinsmagning, rundvisning, tapasfrokost mv. STUB Vingaard har ca. 5.500 vinstokke på ca. 2 ha, og markerne dyrkes så naturligt som muligt.
Svennesmølle vingård

Svennesmølle vingård

Velkommen Til Svennesmølle Vingård Besøg Svennesmølle Vingård på Sydals og oplev vores fokus på nærvær, kvalitet og bæredygtighed. Nyd en enestående udsigt til Ærø og Fyn. Vinmarken skråner ned mod Lillebælt. Forårsblomster i mellem vinrækkerne skaber en idyllisk atmosfære. Vi høster første gang i 2026 og forventer de første flasker klar til salg i sommeren 2027. Til den tid vil det være muligt at prøve en vinsmagning i vores showroom. Vi byder dig velkommen til Svennesmølle Vingård.
Tusen Vin

Tusen Vin

Tusen Vin er en dansk, økologisk vingård med fokus på kvalitet, bæredygtighed og koldklimavin. Vingården blev etableret i 2020 med 15.000 vinstokke fordelt på moderne druesorter som Solaris, Souvignier gris, Cabernet cantor og Muscaris, der trives i det nordiske klima. Tusen Vin producerer primært mousserende vine og arbejder målrettet med at udvikle vine med friskhed, kompleksitet og elegant karakter. Gennem innovation og respekt for naturen ønsker Tusen Vin at sætte standarden for fremtidens danske vin og formidle viden om vin til både nye og erfarne vinelskere.
Une Mjød

Une mjød

Une Mjød - dansk mjød af højeste kvalitet Håndbrygget luksusmjød lavet med tålmodighed, dansk honning, de bedste råvarer og kærlighed til naturen. Vinder af Årets Mjød 2023 ved Dansk vinskue og prisen som Årets Mjødbrygger ved Mjødens Dag 2024. Den prisvindende mjød brygges på Nordfyn, hvor vi selv lagrer den gyldne drik, indtil den er klar.
Vestergaard Vin

Vestergaard Vin

Vestergaard Vin producerer dansk vin lige uden for Assens på Vestfyn. Virksomheden importerer også vin, så man har muligheden for både at købe danske og udenlandske vine i gårdbutikken, der har åbent efter aftale. Kontakt gerne Peter på telefon 21487324 for at lave en aftale.
Vesterhave Vingaard

Vesterhave Vingaard

Oplev prisvindende dansk vin. Tag med os på uforglemmelige vinsmagninger, rundvisninger og kulinariske oplevelser på Danmarks største økologiske vingård i Karrebæksminde. Kun 1 times kørsel syd for København. Hvert event er en hyldest til passion, håndværk og tradition.
Vexebo Vin

Vexebo Vin

Økologisk landbrug. Danmarks første økologiske naturvin. Hvid, orange, rød og PET-nat. Håndlavet cider. Besøg kun efter aftale. Gårdsalg.
Vrangbækgaard Vin

Vrangbækgaard Vin

Vrangbækgaard er en lille vingård på en sydvendt skråning tæt på kysten ved Lundeborg på Fyn. Her dyrkes økologiske druer med henblik på at lave den højeste mulige vinkvalitet på danske breddegrader - udelukkende ved brug af naturlige metoder og robuste druesorter, der kan modne i Danmark og dyrkes med minimal brug af skånsomme sprøjtemidler. Vingården arbejder - i samarbejde med tyske planteforædlere - på at udvikle næste generations druesorter til det skandinaviske klima. På gården avles Gotlandske pelsfår, så man kan både købe økologisk lammekød og vin i gårdbutikken. Vingården er åben for besøg efter aftale.