Gilleleje Wine

Gilleleje Wine blev etableret i 2018, da Merete & Søren Engelsen købte Østergaard i Hågendrup, kun 3 km syd for Gilleleje Havn, med et gunstigt mikroklima for frugtdyrkning. Ejendommen er på i alt 3,5 hektar, hvoraf 2 hektar er tilplantet med Solaris (5000 vinstokke), Muscaris (200 vinstokke) og Pinot Noir Précoce (1700 vinstokke). Gilleleje Wine er en familie drevet virksomhed, og nyder godt af stor hjælp og støtte fra vores familie og venner.
Ros·VIN·kilde

Mindre vinmark mellem Kattinge og Kornerup ved Roskilde. I alt 1680 vinstokke som dyrkes økologisk. Halvdelen er Solaris og de øvrige druer er Sauvignier Gris, Muscaris, Riesel, Johanitter samt lidt røde druer Bolero, Cabernet Cantor og Rondo. Marken dyrkes økologisk.
Tusen Vin

Tusen Vin er en dansk, økologisk vingård med fokus på kvalitet, bæredygtighed og koldklimavin. Vingården blev etableret i 2020 med 15.000 vinstokke fordelt på moderne druesorter som Solaris, Souvignier gris, Cabernet cantor og Muscaris, der trives i det nordiske klima. Tusen Vin producerer primært mousserende vine og arbejder målrettet med at udvikle vine med friskhed, kompleksitet og elegant karakter. Gennem innovation og respekt for naturen ønsker Tusen Vin at sætte standarden for fremtidens danske vin og formidle viden om vin til både nye og erfarne vinelskere.
Snoremark cider- og mjødbryggeri

I er altid velkomne på gården Snoremark, hvor vi producerer økologisk cider fra vores plantage med klassiske engelske cidersorter og vores højt præmierede mjød baseret på lokale danske råvarer. Vi har løbende rundvisninger og smagninger, men I er også velkomne til at arrangere en privat rundvisning med smagning.
Kelleris Vingaard

Kelleris Vingaard ligger i Nordsjælland tæt på Øresundskysten og Louisiana museet i det smukke fredede område Kelleris-kilen.
Vingården blev etableret i 2001 og ejes af Susanne og Søren Hartvig Jensen, som er nogle af pionererne indenfor dansk vin avl. Der er tilplantet et areal på 1,3 hektar med ca. 4200 stokke, hovedsagligt med sorterne Rondo og Solaris. Vingården har sit eget underjordiske vineri hvor alle processer i forbindelse med vinfremstillingen foregår. Det er med passion og fokus på kvalitet og traditionelt håndværk at vingårdens vine UTOPIA fremstilles. Kelleris vingård fremstillier hvidvin, mousserende vin, rødvin og hedvin.
Det er muligt at besøge Kelleris Vingaard efter forudgående aftale. Se mere på vingårdens hjemmeside www.kellerisvingaard.dk
STUB Vingaard

Karen og Carl driver STUB Vingaard på Røsnæs ved Kalundborg Fjord. På den højeste bakketop knejser det mere end 100 år gamle vandtårn, der er indrettet som vinbar og butik, hvor gæster kan købe STUB vin og nyde den i terrænet sammen med den smukke udsigt. Man kan også købe vinsmagning, rundvisning, tapasfrokost mv.
STUB Vingaard har ca. 5.500 vinstokke på ca. 2 ha, og markerne dyrkes så naturligt som muligt.
Langelinie vin

Langelinie vin- en vifte af kvalitetsvine.
Vingården ligger mellem Frederikssund og Hillerød.
En lille vingård med 2500 vinstokke af sorterne Solaris, Souvignier Gris og Cabernet Cantor.
Flere af vinene har vundet guld ved PIWI WINE AWARD INTERNATIONAL i Tyskland.
Vinene sælges fra gårdbutikken.
Der er 2 ferielejligheder på vingården.
Frederiksborg Vin

Dyrket i fællesskab. Høstet med glæde. Nydt siden 2000
Frederiksborg Vin a.m.b.a. er en af Danmarks ældste kommercielle vingårde og et levende andelsselskab vest for Hillerød. Her dyrker omkring 130 frivillige vinbønder vin i fællesskab.
Her mødes vinbønderne i marken, arbejder side om side i rækkerne med vinstokke og deler glæden ved at dyrke vin sammen.
Som gæst kan du opleve vinmarken, høre historien om dansk vinproduktion og smage vinene fra egen mark i rolige omgivelser i det nordsjællandske landskab.
Annisse Vingaard

Vi har dyrket vindruer og fremstillet vin siden 1999 i Nordsjælland nær Arresø. Vi har en lille gårdbutik og tilbyder vinarrangementer til grupper eller via Smartboks og Truestory. Vi har vundet flere priser gennem tiden.
Holmegaard Vin og Glamping

Holmegaard Vin og Glamping er en lille, måske Danmarks mindste, familiedrevet vingård, hvor passionen for vin og natur går hånd i hånd. Vinstokkene blev plantet i 2010, men først i 2023 tog vi et stort skridt videre, da vi etablerede vores eget vineri og dermed begyndte at producere vin på stedet. Vi producerer ca. 300 liter rosé og 100 liter hvidvin. Samme år åbnede vi også for glamping, så gæster kan komme helt tæt på livet på vingården, følge arbejdet i marken og nyde roen og naturen omkring os i luksus bomuldstelte. Et hotelværelse i naturen.