Ribehøj Vingaard

Ribehøj Vingaard

Midt i Kongeådalens bløde bakker ligger Ribehøj Vingaard, et nyere dansk vineventyr med rødder i mange års landbrugstradition. Jorden har været dyrket gennem generationer af familien Kjær, men i 2022 blev de første vinstokke plantet, og grundlaget for vingården skabt.

I dag gror 21.000 stokke på de sydvendte skråninger, hvor klima og jordbund giver ideelle betingelser for nordisk vinproduktion. Med økologiske principper og respekt for naturen skaber vi vin, der bærer smagen af Kongeådalens terroir – vin med karakter og sjæl.