Dyrehøj Vingaard

Dyrehøj Vingaard

Oplev Danmarks Største Vingård
Dyrehøj Vingaard ligger som en perle på Røsnæs, hvor landskabet bølger mellem høje klitter, bløde skråninger og solbeskinnede marker. Her mødes havets friske brise fra både Kalundborg Fjord og Sejerøbugten, mens jorden under vinstokkene – tør, sandholdig og rig på mineraler – skaber et terroir, der er skabt til at frembringe vine af international klasse. Siden 2007 er der blevet plantet over 50.000 vinstokke på Dyrehøj og flere er på vej. Dyrehøj råder over fuld vinproduktion, aftapning og lagerfaciliteter. Vingårdens eget sortiment spænder bredt, fra elegante mousserende vine lavet på Methode Traditionelle til friske hvidvine, delikate rosévine og forførende dessertvine.

Kom og besøg Dyrehøj og begiv jer ad snoede stier gennem buskede bakker, med det skinnende hav som ramme, Tag en pause og mærk vinden i ansigtet fra det vestligste punkt på Sjælland kun 1 time og 15 minutter fra København. Tag på rundvisning i vinmarken og lær mere om dansk vin og økologisk landbrug. Saml appetit til en dejlig hjemmelavet frokost på Dyrehøjs egen restaurant, hvor der serveres en velsmagende hjemmelavet frokost ud fra en skiftende menu, baseret på sæsonens beste råvarer. Når vejret tillader det, dækkes der op på terrassen, så I kan nyde måltidet omgivet af vingårdens atmosfære. Dyrehøj vingård er mere end vin. Vores galleri er placeret midt i de idylliske omgivelser og præsenterer skiftende udstillinger af danske samtidskunstnere, en berigende kulturel oplevelse, hvor kunst, vin og natur går hånd i hånd.