Østergaard Vinmageri

Østergaard Vinmageri

Besøg Østergaard Vinmageri
Østergaard Vinmageri producerer håndlavede specialvine på både druer og frugt. Druevinene fremstilles af druer fra egne vinmarker, hvor der især dyrkes sorter til elegante hvid- og rosévine. I udvalgte år laves også en intens rødvin på tørrede druer. Vineriet producerer desuden frugt-isvine på æbler og pærer – koncentrerede vine, der passer perfekt til desserter og oste. Besøg vores hyggelige gårdbutik eller book en rundvisning i vinmark og vineri med efterfølgende vinsmagning.

Hjertebjerg Vingård

Hjertebjerg Vingård

Hjertebjerg Vingård er beliggende i landsbyen Hjertebjerg, der ligger mellem Stege og Møns klint.
Vingården har 1500 vinstokke , der blev etableret i år 2000. I 2020 blev Uffe Winter Nielsen erhvervsavler .
Møns placering i Østersøen giver særdeles gode vækstbetingelser for vindyrkning. Østersøens vand holder på ”varmen”. Derfor er nattefrost ikke problematisk i det tidlige forår , hvor knopperne skyder.
Vinstokkene har nået en alder, hvor de er robuste og gode til at producere fyldige og aromatiske druer.
Der er forskellige druesorter på vinmarken: Rondo, Regent, frühbrugunder, Mertzling, Salas Perle og Orion.

Hideaway Vingård, Fejø

Hideaway

Nøgleordene er økologisk og regenerativ drift, håndarbejde og passion for smag. Vinene udtrykker den unikke jordbund og det næste middelhavsagtige klima der er på Fejø. Hideaway sigter efter stjernerne og leverer til Michelin restauranter og nichevinhandlere. Om du besøger Traktørstedet og nyder en dejlig frokost, går med på rundvisning i vingård, biodiversitetshave og vineri med vinsmagsprøver undervejs, eller om du slår dig ned for en nat i en af vores lækre vingårdshytter, er det dig, gæsten, som er i centrum!