Østergaard Vinmageri

Besøg Østergaard Vinmageri
Østergaard Vinmageri producerer håndlavede specialvine på både druer og frugt. Druevinene fremstilles af druer fra egne vinmarker, hvor der især dyrkes sorter til elegante hvid- og rosévine. I udvalgte år laves også en intens rødvin på tørrede druer. Vineriet producerer desuden frugt-isvine på æbler og pærer – koncentrerede vine, der passer perfekt til desserter og oste. Besøg vores hyggelige gårdbutik eller book en rundvisning i vinmark og vineri med efterfølgende vinsmagning.
Hjertebjerg Vingård

Hjertebjerg Vingård er beliggende i landsbyen Hjertebjerg, der ligger mellem Stege og Møns klint.
Vingården har 1500 vinstokke , der blev etableret i år 2000. I 2020 blev Uffe Winter Nielsen erhvervsavler .
Møns placering i Østersøen giver særdeles gode vækstbetingelser for vindyrkning. Østersøens vand holder på ”varmen”. Derfor er nattefrost ikke problematisk i det tidlige forår , hvor knopperne skyder.
Vinstokkene har nået en alder, hvor de er robuste og gode til at producere fyldige og aromatiske druer.
Der er forskellige druesorter på vinmarken: Rondo, Regent, frühbrugunder, Mertzling, Salas Perle og Orion.
Samsø Vin Syndikat

Syndikatet drives pt. af 12 lokale mænd i deres bedste alder. 1 hektar tilplantet med ca. 2800 stokke. 10 forskellige sorter i forskellige mængder. Fra primo maj til ultimo september er der hver lørdag fra 10:30 til 13:00 åben vinmark med smagning og salg af vin. Torsdage fra juli til september er der åbent fra 16:00 til 18:00. Rundvisninger for grupper kan bestilles.
Holmegaard Vin og Glamping

Holmegaard Vin og Glamping er en lille, måske Danmarks mindste, familiedrevet vingård, hvor passionen for vin og natur går hånd i hånd. Vinstokkene blev plantet i 2010, men først i 2023 tog vi et stort skridt videre, da vi etablerede vores eget vineri og dermed begyndte at producere vin på stedet. Vi producerer ca. 300 liter rosé og 100 liter hvidvin. Samme år åbnede vi også for glamping, så gæster kan komme helt tæt på livet på vingården, følge arbejdet i marken og nyde roen og naturen omkring os i luksus bomuldstelte. Et hotelværelse i naturen.
Domain Aalsgaard

Domain Aalsgaard var den første vingård i Danmark som fik myndighedernes tilladelse at sælge sin vin. Vinmarken Højbjerg ved Falkenbergvej er sydvendte skråninger i naturskønne, idylliske omgivelser. Her begyndte plantning af vinstokke allerede i 1998 og i alt er her omtrent 2000 vinstokke af 5 druesorter. Arbejdet i vinmarken er kun lidt mekaniseret. Beskæring, bladvægsarbejde og druehøst er altsammen med håndkraft. Kun sunde, modne druer kan give vin af kvalitet. Vineriet findes på Ålsgårde Stationsvej 13. Der produceres udelukkende tørre eller halvtørre hvide vine og druesorterne blandes normalt ikke.
NiNo Vinmark

Med udsigt til himmel og hav og med hjælp fra naturens magi, avler vi de fineste druer, der kærtegnes af sol og vind til lyden af fuglenes sang. Hver eneste vinstok bliver passet med omhu fra vinter til høst, og kun de bedste druer finder vej til dit glas.
Vestergaard Vin

Vestergaard Vin producerer dansk vin lige uden for Assens på Vestfyn. Virksomheden importerer også vin, så man har muligheden for både at købe danske og udenlandske vine i gårdbutikken, der har åbent efter aftale.
Kontakt gerne Peter på telefon 21487324 for at lave en aftale.
Præstø Vingård

Tæt ved Præstø og Præstø Fjord, ligger Præstø Vingård, hvor der produceres bæredygtig dansk vin, rød,- hvid og rosevine. Der dyrkes med fokus på kvalitet, hvor naturen, jordbund og stedet, giver vinene en særlig karakter.
Der er 4 ha jord som er tilplantet med 13.00 vinskokke, fordelt på:
Røde sorter af Cantor, Rondo, Bolero, Cabernet Cortis, Reberger og Cbanet Noir.
Hvide sorter af Solaris, Muskaris, Phønix samt lidt Orion og Clardis Blanc.
Der er en årlig produktion af 10.000 flasker vin,
Der forefindes butik med vores vine. Rundvisning, vinsmagning og tapas (på bestilling) , min. 4 personer max 70.
Hideaway Vingård, Fejø

Nøgleordene er økologisk og regenerativ drift, håndarbejde og passion for smag. Vinene udtrykker den unikke jordbund og det næste middelhavsagtige klima der er på Fejø. Hideaway sigter efter stjernerne og leverer til Michelin restauranter og nichevinhandlere. Om du besøger Traktørstedet og nyder en dejlig frokost, går med på rundvisning i vingård, biodiversitetshave og vineri med vinsmagsprøver undervejs, eller om du slår dig ned for en nat i en af vores lækre vingårdshytter, er det dig, gæsten, som er i centrum!
Vexebo Vin

Økologisk landbrug. Danmarks første økologiske naturvin. Hvid, orange, rød og PET-nat. Håndlavet cider. Besøg kun efter aftale. Gårdsalg.