Vin

Dansk vin i stor udvikling

Produktionen af vin af danske druer er stadig lille i europæisk sammenhæng (Danmarks areal med vinmarker udgør kun en mikroskopisk brøkdel af EU-arealet), men væksten er markant. Danmark er gået fra en håndfuld hobbyproducenter i 1990’erne til flere end 140 erhvervsmæssige vingårde og mere end 170 ha vinmarker i 2025.

Væksten drives især af tre forhold:

  • Et varmere klima
    Gennemsnitstemperaturen i vækstsæsonen er steget med ca. 1,5 grader. Samtidigt er vækstsæsonen blevet længere.
  • Nye druesorter
    Nye og mere robuste druesorter (PIWI-sorter), som f.eks. Solaris, Cabernet Cortis og Phønix. Disse kræver færre sprøjtemidler, trives i køligere klimaer og modner tidligt.
  • Et voksende marked for lokal vin
    Forbrugerne efterspørger i stigende grad lokalproducerede kvalitetsvarer med en bæredygtighedsprofil, herunder vin.

Vindistrikter og klassifikationer

Vi kender vindistrikter som Rioja, Bordeaux og Toscana og klassifikationer som IGP, AOC og DOCG. I Danmark anvender vi 4 kategorier i følge EU’s klassifikationssystem:

  1. Vin (anonym vin). Tidligere omtalt som “bordvin”. Det er vin, der ikke må mærkes med druesort eller årgang eller andre udtryk, der indikerer en særlig kvalitet. En række lande bruger forsat denne betegnelse (Table vin, Vin de table, Taffelwein, osv.). Den tilsvarende betegnelse på engelsk er ”Varietal wine”, og på fransk ”Vin de Cepage”.
  2. Vin, der må mærkes med druesort og/eller årgang, men som ikke er omfattet af en beskyttet betegnelse (”sortsvin”).
  3. Vin med beskyttet geografisk betegnelse (Beskyttet geografisk betegnelse – BGB). Den tilsvarende betegnelse på engelsk er “Protected Geographical Indication: PGI” og på fransk “Indication géographiques protégées: IGP”. Danmark har 4 vinregioner.
  4. Vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (Beskyttet oprindelsesbetegnelse – BOB). Den tilsvarende betegnelse på engelsk er “Protected Designation of Origin: PDO” og på fransk “Appellation d’origine protégées: AOP”.

4 BGB vinregioner i Danmark

Danmark er opdelt i 4 vinregioner, de såkaldte BGB vine.

  • Vin med beskyttet geografisk betegnelse, Jylland / Regional vin, Jylland.
  • Vin med beskyttet geografisk betegnelse, Fyn / Regional vin, Fyn.
  • Vin med beskyttet geografisk betegnelse, Sjælland/ Regional vin, Sjælland.
  • Vin med beskyttet geografisk betegnelse, Bornholm / Regional vin, Bornholm.

Beskyttet oprindelsesbetegnelse - BOB

Området omkring byen Dons nord for Kolding opnåede i 2018 betegnelsen “Beskyttet oprindelsesbetegnelse” – BOB. Det kan sammenlignes med f.eks. vinområderne Champagne, Rioja og Bordeaux. Det er Skærsøgaard Vin i Dons, som har søgt om BOB-beskyttelsen.

Tidslinje - vin i Danmark

Tilbage i historien er der adskillige fund og nedskrevne beviser for at danskerne helt tilbage fra bronzealderen har produceret mjød (vin på honning), og at man fra vikingetiden har de første beviser for druedyrkning i Danmark.
Tilbage i 1200 tallet anlagde en række klostre vingårde, i samme periode blev bøndergårdene pålagt at etablere frugthaver, så der kunne produceres frugtvine.
Druedyrkningen måtte indstilles i 1300 tallet og frem til 1800 tallet under den lille istid, hvor imod dyrkningen af især æbler til æblevin fortsatte og det samme gjalt brygningen af mjød.
Der var flere mislykkede forsøg på at etablere druedyrkning i 1500 tallet. I dag er Danmarks ældste producerende vingård Furesødal, der blev anlagt i 1932.

Tidslinjen giver et billede af udviklingen i Danmark

1500 fkr (ca)- ældste fund af mjød i to bronzealdergrave på hhv. Mors og Vestsjælland
550 (ca)- fund af kerner fra lokalt dyrkede druer ved vikinge bosættelsen ved Tissø på Vestjælland
1230 – vingårde og frugthaver etableres på danske klostre
1400 – Dronning Margrethe påbyder bønderne at plante frugttræer
1518 – Vingården på Langeland leverer vin til omkringliggende kirker
1555 -Ærkebiskop Olaus Magnus nedskriver den ældste nordiske opskrift på mjød
1560 – Den danske konge Frederik 2. bestiller 7.500 vinplanter fra Sachsen
1616 – Danmarks ældste kogebog udkommer med opskrift på bl.a. mjød og krydderet vin
1745 – Anlæg af Vinbjerget ved Tirsbæk Slot ved Vejle Fjord
1818 – Heering starter produktion af kirsebærvin
1841 – Kijafa kirsebærvin og frugtvine fra Vingården / Odense Vin Kompagni
1932 – Firmaet Vilh. Christiansen etablerer vingården Furesødal, der er Danmarks ældste producerende vingård. Vilh. Christansen producerer også frugtvine.
1940-45 – Æblevin Patria fra Heering storsælger
1980 – Små danske vingårde etableres
1993 – Foreningen af Danske Vinavlere etableres
2000 – Danmark godkendes i EU som vinproducerende land
2026 – Over 100 professionelle erhvervsavlere med vin, frugtvin og mjød. Over 1.000 hobbyavlere i Foreningen Dansk vin.