Kan man lave kvalitetsvin i Danmark?
Kendskabet til dansk vin er ikke så stort og der er stadig mange, der undrer sig over at man kan lave kvalitetsvin i Danmark. Hvis man på et tidspunkt har smagt dansk vin af ringe kvalitet, kan man nemt få den opfattelse at dansk vin generelt er af ringe kvalitet.
På samme måde, som der er stor forskel på kvaliteten af vin i udlandet, er der også stor forskel på kvaliteten af dansk produceret vin. Men der findes i dag mange producenter, som fremstiller gode vine. Flere er endda begyndt at producere vin i international klasse. Mange er begyndt at få øjnene op for dansk produceret vin, ikke mindst fordi dansk vin i høj grad bliver fremstillet efter bæredygtige metoder. I dag bliver der fremstillet rigtig meget kvalitetsvin i Danmark.
3 ugers vin i 60'erme og 70'erne
I 1960'erne og 1970'erne var det meget populært at købe et komplet 3 ugers sæt til vinfremstilling. Mange kan sikkert huske hvordan det sydede og boblede hjemme i bryggerset. Det var ikke nogen rar lugt, og smagen på den færdige vin var sjælendt noget at prale af. Det er givetvis en af grundene til at mange stadig opfatter dansk vin som noget der ikke smager særlig godt.
Klimaets betydning
Det danske klima er meget velegnet til dyrkning af frugt. Når det drejer sig om dyrkning af vindruer, er valget af planter tilpasset de nordeuropæiske forhold med færre solskinstimer og lavere temperaturer. Mjød, der fremstilles af honning og urter, har rigtig gode betingelser i det danske klima.
Kommercielle og fritidsproducenter
Der findes omkring 100 kommercielle vinproducenter i Danmark og de fleste af dem har opnået en høj faglig ekspertise og fremstiller vin af høj kvalitet. Der findes en stigende interesse for at fremstille vin på hobbybasis. Mange fritidsproducenter fremstiller efterhånden vin på højde med de kommercielle producenter
Bæredygtig dansk kvalitetsvin
Hvert år afholdes Dansk Vinskue hvor flere hundrede forskellige danske vine bedømmes af professionelle dommere indenfor vinbranchen.
Dansk produceret cider har længe været anset for et kvalitetsprodukt. Gennem de seneste 20 år er rødvine og hvidvine blevet bedre og bedre. I de senere år er mousserende vin af både druer og frugt blevet anerkendt som et dansk kvalitetsprodukt. Senest er dansk brygget mjød blevet et spændende dansk produkt.
Der er stort fokus på bæredygtig produktion af dansk vin. Det gælder både råvarerne, vinificeringen og emballagen. Et andet vigtigt element i forbindelse med bæredygtigheden er den korte transportvej fra producent til forbruger.