Find en vingård
Besøg en vingård, en producent eller et bryggeri
Rundt om i Danmark findes både vingårde med egen vinmark, producenter af frugtvin og cider samt mjødbryggerier. Der er mulighed for at besøge de fleste vingårde, producenter og bryggerier i Danmark og få et indblik i vinproduktionens forunderlige verden. Mange tilbyder rundvisninger og smagsprøver, både for individuelle gæster og grupper. Flere tilbyder også vinsmagningsarrangementer for grupper og vinklubber.
Gårdbutik, café, rundvisning og overnatning
Mange har en gårdbutik og en café, hvor det er muligt at få smagsprøver og købe dansk vin og andre lokale specialiteter. Flere har også Bed & Breakfast faciliteter, så det er muligt at overnatte på en vingård.