Besøg en vingård – Dansk Vindag

Der er i dag ca. 1100 danske vinavlere og -producenter.

Rundt om i Danmark findes både vingårde med egen vinmark, producenter af frugtvin og cider samt mjødbryggerier. Der er mulighed for at besøge de fleste vingårde, producenter og bryggerier i Danmark og få et indblik i vinproduktionens forunderlige verden. Mange tilbyder rundvisninger og smagsprøver, både for individuelle gæster og grupper. Flere tilbyder også vinsmagningsarrangementer for grupper og vinklubber.

Mange har en gårdbutik, hvor det er muligt at få smagsprøver og købe dansk vin og andre lokale specialiteter. De fleste har også en webshop, hvor det er muligt at købe danske vine.

Find en vingård nær dig

Dansk Vindag

Danske vingårde over hele landet holder åbent hus på Dansk Vindag lørdag den 6. september 2025.

De besøgende tilbydes på de fleste vingårde en markvandring, hvor man kan få svar på sine spørgsmål om dyrkning af vin i Danmark, og bagefter smagsprøver af ejendommens produktion. På erhvervsvingårde vil der desuden ofte være mulighed for at købe ejendommens vine og eventuelt andre lokale produkter i gårdbutikken. Den almindelige åbningstid er fra kl. 13 til kl. 15, men der er vingårde, der holder åbent i længere tid.

Se vingårde, der holder åbent hus

Guide to danish wineyards
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.